Hoved menu:
ÆNDRING OMKRING RABIESVACCINATION
Ændring i Kæledyrsforordning omkring rabiesvaccination også kaldet hundegalskab.
Vær opmærksom på, at fra og med den 29. december 2014 skal en hund, katte eller fritte, der vaccineres imod rabies med henblik på at kunne rejse eller udføres være mindst 12 uger gammel.
En vaccines gyldighedsperiode
Fra dyret er vaccineret imod rabies den første gang, skal der gå mindst 21 dage, før det må udføres fra Danmark. Hvis dyrets skal til et tredjelande, kan der være krav om, at der går mindst 30 dage, før det må indføres. Dette vil typisk fremgår af tredjelandets importkrav.
En vaccine er gyldig i den periode, som fremgår af markedsføringstilladelsen. Det vil sige, at hvis dyret fortsat skal være beskyttet imod rabies, skal det revaccineres inden gyldighedsperioden fra den første/forrige vaccination udløber. Det er vigtigt, at du som ejer er opmærksom på, at dit dyr bliver rettidigt revaccineret mod rabies, særligt hvis dyret tit tages med ud på rejse. Hvis dyret ikke revaccineres i tide, starter vaccinationsprotokollen forfra.
Det skal fremgå af EU Selskabsdyrspasset eller andre certifikater, som skal ledsage dyret på rejsen, hvilken vaccine, der er givet og hvornår, samt hvor længe den er gyldig. Hvis dyret revaccineres rettidigt, stilles der typisk ikke krav om, at der skal gå noget tid, før det må udføres. Det skal dog kunne dokumenteres i passet/veterinærcertifikatet, ved at den forrige vaccination også er angivet her, så det kan ses, at den seneste vaccination er en gyldig revaccination.
Den dyrlæge, der vaccinerer et dyr, der skal ud at rejse med sin ejer, eller udføres fra Danmark, skal sikre, at vaccinen foretages i overensstemmelse med kravene hertil i Kæledyrsforordningen.
Kilde: Fødevarestyrelsen